Vælg sprog:

webshop

Besøg vores store webshop med et af landets største udvalg af dykkerudstyr, svømmeudstyr, undervandsvagt...

dykkerkurser

dykkerkurser, open water diver, padi, snorkel, dyk

dykkerklub

dykkertur, dykkerbåd

rejser

dykkerrejser, rejser, dykker, dykkertur, egypten, liveaboard

ture

båd, dyk, båddyk dykkerture
Oversigt
Forside
Webshop
Dykkerkurser
Klub Dykkerhulen
Dykkerrejser
Leje Af Dykkerudstyr
Åbningstider
Personale
Om Dykkerhulen
Ledige Stillinger
Kontakt Os
Stømprognose
Facebook
YouTube
 
Bruger Login

Som bruger kan du bl.a. leje udstyr, booke ture, tjekke din klubside osv. Det er gratis at blive oprettet som bruger.

OPRET BRUGER HER
Billedgalleri
Sobadet 013
OBS: I november har vi ændret lidt på vores åbningsdage, så vi holder åbent om mandagen i stedet for om onsdagen, samt er der lukket et par lørdage. Se mere HER.
St. John & Elphinstone - Luxus Liveaboard i den sydelige del af Røde havet
Afgang fra København d. 12/10 2014. Hjemrejse fra Hurghada d. 19/10 2014.
Pladser i alt: 24.

3 PLADSER TILBAGE!
PRIS:
• 11130,- inkl. alt også fri nitrox!
• Der betales 1680,- ved bestilling
• Resten senest 40 før afrejse
HVAD ER MED I PRISEN:
• Fly fra København - Hurghada t/r
• 3 - 4 dyk om dagen
• Egyptisk visa & Alle miljøparkgebyrer
*Da vi rejser med et svensk selskab, skal rejsen afregnes i svenske kroner og den danske prisen kan derfor varierer en smule i forhold til den svenske kurs. Vi forbeholder os ret til at ændre prisen ved valutakursændringer. Den danske pris er sat ud fra valutakursen 8.4 (noteret d. 8/1 2014). Læs mere om dette under Bestil Rejse.



Denne liveaboard tur går til det sydligste af Egypten. Turen kommer til at byde på noget af det bedste rev- og vægdykning i Rødehavet og Verden samt hule, grotte og vragdykning. Vi skal bl.a. dykke på de store revsystemer Fury Shoals og St. Johns ved Ras Banas.

St. Johns rev er kun 16 kilometer fra den sudanesiske grænse og er et af de bedste koralrev, Egypten har at byde på. Det er kun muligt at dykke her fra liveabords, og dette er med til at gøre revet til noget helt specielt.



Vi flyver fra Billund (også muligt at flyve fra København) til Hurghada, hvor en bus venter på os. Derefter kører vi langs Rødehavet, en helt speciel tur gennem små egyptiske byer og med Rødehavet på den ene side og ørkenen på den anden side. Målet er Port Ghaleb, ved Marsa Alam, hvor båden Miss Nouran venter på os. Herfra går turen sydpå ned til St. John.

Ruten St. John og Elphinstone omfatter en række rev, herunder: St. John, Fury Shoals, Sha'ab Aiman, Sha'ab Mahrus, Gota Kebir, Gota Saraya og Elphinstone.


For at læse mere om de forskellige dykkersteder, tryk på Dykkersteder ovenfor.

Klik på billedet for at se stort kort

St. Johns er et 36 kvadratkilometer stort område, som består af en masse små og store rev. Revsystemet har over 20 kendte dykkersteder, og mange dele af revet er stadig uudforsket. Enorme stimer af fisk samles omkring de mange spektakulære lodrette undersøiske haver fulde af bløde og hårde koraller. Fusiliers, kirurg- og enhjørningfisk sværmer ofte sammen i ét stort vanvid! Skildpadder, Napoleonsfisk, grå revhaj, hammerhajer og andre hajarter er ikke ualmindelige på revet.


Habili Ali, som er en del af St. John revsystemet er et lille ovalt formet undersøisk rev. Her ses ofte Jacks og revhajer. Delfiner holder også til her, hvor man kan se dem i deres søgen efter føde. Hammerhajer og manta rays er også set her - det er dog ikke så hyppigt. Revet har meget flotte koralformationer, hvor man bl.a. ser black snapper, aftrækkerfisk og Surgeonfish. Der er flere huler i revet, der kan udforskes hvor groupers og cardinalfish gemmer sig. Der kan være en del strøm på revet.


Sha'ab Aiman er kendt for at være et af de smukkeste koralrev i verden. Beliggende på kun 15m vand breder det sig ud over et stort plateau, der mest ligner en kæmpe have i alverdens farver og former. I de tidlige morgentimer kan man være heldig at se den hvidtippede revhaj svømme rundt bandt de farvestrålende koraller.

Sha'ab Mahrus er vurderet som en af de bedste vægdyk i verden med store huler fulde af liv og en overflod af koraller, såsom Sea Whips og Gorgonia. Væggen er et favorit stedet for grå-, silvertip-, hvidtippede- og revhajer.

Fury Shoal er et revsystem som bl.a. byder på dykkerstederne: Sataya, Shaab Claude, Maksour, Malahi, Aub Galawa Soraya og Abu Galawa Kebira. Revsystemet byder på store og pragtfulde koralformationer, grotter, huler, laguner, vrag og masser af undervandsliv. Shaab Claude er mest kendt for sine haver af flotte hårdkoraller og Malahi for sine grotter og huledykning. Aub Galawa Soraya og Abu Galawa Kebira byder på flere små vrag samt flotte koraller.


Elphinstone ligger 20 kilometer ud for Marsa Alam og er et mindre rev på 300 meter i længden. Revet falder til langt over 100 meter på begge sider. Strømmen, der ofte er på revet, gør dette til et perfekt strømdyk langs stejle vægge. Her ses fisk såsom barracuda, englefisk, og massevis af anthias, havaborrer, muræner og kæmpe stimer af suez fusiliers. Hvidtippede-, grå- og revhajer er stamgæster, og lejlighedsvis kan man også møde hammerhajer.


Bemærk: Vi anbefaler, at man mindst har 20 loggede dyk og er certificeret PADI Advanced Open Water Diver eller tilsvarende. Mange af dykkerstederne er vejrbestemt, hvilket vil sige, at det er kaptajnen og guiderne på båden, der bestemmer hvor og hvornår, vi skal dykke.

Klik på billederne for mere info

MV Nouran
Gratis Nitrox
Stor Dykkerplatform
X-scootere
Monkey Diving
Sidemount
Re-breather
Stor Soldæk
Luxus Liveaboard
Mv Nouran er det nyeste skib i RSE flåden. Hun er en af de mest moderne og luksuriøse livaboards i hendes klasse. Hun er 30 meter lang og har en stor dykkerplatform, så der er masser af plads til alt dykkerudstyret. Der er plads til 24 gæster fordelt på 12 værelser, der specielt er designet til at opfylde de behov og komfort en dykker skal bruge. Hvert værelse består af to enkeltsenge, en mini-bar samt badeværelser. Salonen og spisepladsen er adskilt og yderst behagelig. Salonen indbyder til afslapning og hygge mellem dykkene og om aftenen. Salonen har både tv og anlæg.

MV Nouran har 3 soldæk, hvor af det ene er i skygge. Alle 3 soldæk er store og bl.a. indrettet med sofahjørner til hygge, at læse en bog eller at nyde solnedgangen. På det øverste soldæk er der madrasser og puder, ideel til en lur mellem dykkene.

Med gratis nitrox, de lækre kahytter, salonen og den enorme udstyrsplatform bliver dykningen fra MV Nouran ligetil. Den faste besætningen og kyndige guider på båden gennem mange år ved, hvad der skal til, så du får den bedste og sikreste dykkerferie.

Klik her for at se båden i 360























Når du vælger at rejse med Dykkerhulen vælger du også luksus dykkerrejser til rigtige gode priser. Vi arrangerer både grupperejser og familierejser i samarbejde med Scuba Travel.

På vores grupperejser er ALT inkluderet i prisen. Dvs. der kommer IKKE ekstra udgifter i form af visum, transfers, Miljø/havne/park gebyr osv.

Ud over det er der altid gratis nitrox på ALLE vores ture samt vi altid har vores egne guider med.

Følgende er med i prisen:
  • Fly fra København - Hurghada t/r (Vi arbejder på om det kan blive muligt at flyve fra Billund også)
  • Mad på flyet
  • Hurtig transfer i lufthavnen med vores agenter
  • Transport til og fra Hurghada lufthavn
  • 6 nætter om bord på båden inkl. alt mad, snacks og soft drinks
  • 6 dages dykning med 4 dyk om dagen (sidste dag 2 dyk)
  • Bly og 12L tanke
  • Dykkerguide
  • Dykkerhulen har egne instruktør og Divemaster med
  • Egyptisk visa (Normalpris for nordiske statsborgere 160,-)
  • Alle miljøparkgebyrer (Normalpris for en uge: 1200,-)
  • Gratis nitrox til certificerede dykkere (Normalpris for en uge: 600,-)

Følgende er ikke med i prisen:
  • Øl og vin
  • Leje af dykkerudstyr (kan lejes hjemmefra i Dykkerhulen)
  • Drikkepenge til holdet på båden (ikke nødvendigt, men vi anbefaler dette)

Pris:
  • 13250 SEK inkl. alt også fri nitrox! (svarende til 11130DDK ved kurs 8.4)
  • Der betales 2000 SEK ved bestilling (svarende til 1680DDK ved kurs 8.4)
  • Resten senest 30 før afrejse


*Vi forbeholder os ret til at ændre prisen ved valutakurs ændringer. Den danske pris er sat ud fra valutakursen 8,4 (noteret d. 8/1 2013). Du kan se den aktuelle valutakurs HER - Læs mere HER.
Der tages forbehold for force majeure som kan påvirke rejsen.



Bestil rejse:
For at bestille rejsen, eller hvis du har spørgsmål til rejsen skal du klikke på knappen "Bestil rejse" nedenfor, udfylde formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe til os på tlf.: 28 80 13 84.




Har du problemer med ovenstående link så klik HER.

Dykkerhulen & Scuba Travel:
Scuba Travel er teknisk rejsearrangør og medlem af den nordiske rejsegarantifond som dækker hele norden. Læs mere HER.













Specielle tilbud i forbindelse med dykkerrejsen

Dykkerhulen har egen instruktør/divemaster med på turen, så hvis man er interesseret i kurser er dette også muligt til fordelagtige priser.

Vi anbefaler at man er certificeret Advanced Open Water Diver og har et Nitrox certifikat på denne tur da der er gratis nitrox på vores grupperejser.

Vi kan i forbindelse med denne tur tilbyde følgende kurser:
  • PADI Nitrox kursus: 850,- (normal pris 1299,-)
  • PADI Advanced Open Water Diver kursus: 1599,- (normal pris: 2195,-)
  • Div. specialty så som vragdyk, dybdedyk, natdyk med 30% rabat
kontakt os for mere info eller ønsker.

*Ovenstående kursuspriser er kun i forbindelse med turen. Kurset vil i de fleste tilfælde blive afholdt i Danmark inden afgang.




Når du skal pakke til dykkerturen:
  • Regulatorsæt
  • Dykkercomputer (dette er et krav)
  • Manometer / Dybdemåler
  • Kompas
  • BCD eller vinge
  • Maske / Snorkel / Finner
  • Dragt / Vest / Shorty
  • Hætte / Støvler
  • Blybælte
  • Maske
  • Deco bøje (dette er et krav)
  • Line hjul
  • Lygte + Back up lygte
  • Kamera / Video udstyr
  • Logbog
  • Dykkercertifikat
  • Pas
  • Penge (gerne €)
  • Bøger / blade / spil / musik til hygge om aftenen eller mellem dykkene
  • Solcreme

Kniv og handsker må ikke bruges i Egypten.
Det kan være en god ide at have varmt tøj med da det er køligt om aftenen når solen er væk.

Har man ikke alt udstyr selv, kan det lejes i butikken til fordelagtigpriser inden afgang. Husk at reserver i god tid!
Tjek vejret i Egypten de næste 6 dage:
Vejrudsigten åbner i et nyt vindue.

Har du spørgsmål til vores rejser kan du kontakte os HER
 
Forside | Klub Dykkerhulen | Dykkerkurser | Dykkerudstyr | Nye Produkter | Undervandsjagt | Dykkerrejser | Kontakt Os
Dykkerhulen - Explore the Blue! - Nørrebrogade 32, 7100 Vejle. CVR-nummer: DK27485057
Kontakt Dykkerhulen: Tlf. Nr.: (+45) 28 80 13 84. Email: salg@dykkerhulen.dk. Klik HER for live chat med personale.
© 2008 - 2017 Dykkerhulen & KlubDykkerhulen Alle rettigheder forbeholdes. Dykkerhulen er et PADI Dive Center, licensnr.: S22101 - PADI, Sikker dykning.
Køb dykkerudstyr, snorkeludstyr, PADI dykkerkurser, undervandsjagt og dykkerrejser hos Dykkerhulen.