fbpx

Velkommen tilDykkerhulen

Loading...


Vi har lukket vores fysiske butik i Vejle og valgt at dele vores forretning op i 2 dele. Den ene del er Trekantens Dykkerskole, som fortsat tilbyder alle PADI kurser du kender fra Dykkerhulen. Den anden del er vores rejsebureau som arrangerer dykkerrejser i hele verden, med speciale i rejser til Rødehavet og Maldiverne. Vi er i øjeblikket ved at lave en ny hjemmeside som vi håber kommer online i starten af det nye år.

Du kan kontakte Trekantens Dykkerskole på mail adressen: info@trekantensdykkerskole.dk
Du kan kontakte Dykkerhulens rejser på: salg@dykkerhulen.dk

PADI Deep Diver Speciality 

PADI Deep Diver kurset er for dig, som gerne vil flytte dine grænser og udforske havet ned til den maksimale dybde på 40m for rekreativ dykning. Det giver dig færdigheder til at dykke ned til grænsen og til lavere dybder med grundig planlægning, og du lærer, at udnytte dit dyk indenfor dine personlige grænser.

At dykke ned til 40m er ikke kun et spørgsmål om at dykke, men det kræver en grundigere planlægning både i forbindelse med luftforbrug, men også sikkerhed. Dykker du på beriget luft skal du også beregne meget nøjagtigt hvilken blanding du ønsker, at bruge, når du skal dykke ned til den rekreative grænse. 

Vi laver øvelser både på overfladen og under vandet, som vil give dig en indsigt i de overvejelser du skal lave, når du dykker til grænserne. Mange dykkere oplever en form for nitrogen narkose når de går dybere end 30m, og vi prøver at identificere din grænse på dykkene. Vi øver planlægning af dyk, backup og sikkerhed. 

Kurset består af 1 teorilektion og 4 dyk i åbent vand. Kursusprisen inkluderer PADI Deep Diver Speciale bog.

Hvad kan vi tilbyde

Deep Diver specialet foregår delvist som teori i butikkens teorilokale i en hyggelig atmosfære hvor der er tid til dine spørgsmål og gennemgang af kundskabstest i dit tempo. Derefter laver vi  fire dyk i åbent vand spredt over 2 individuelle dage (typisk over en weekend, men individuelle tilpasninger kan laves).  Inden opstart af kurset skal kursusmaterialet være gennemlæst og kundskabstestene lavet.

Forudsætninger for at starte på kurset

 - Du skal være certificeret PADI Adventure Diver, Advanced Open Water Diver eller tilsvarende
 - Du skal minimum være 15 år gammel

Rabat på dykkerudstyr i forbindelse med dykkerkurset

Når du tager et PADI speciality gennem Dykkerhulen giver vi altid 10% rabat på udstyr købt under kurset.

Priser på kurset

Kursus med elevpakke, teoribog og certificering: 1999,-


Du er velkommen til at hente vores PADI Deep Diver Speciailty folder i butikken og få en snak med os om kurset og udstyr. Du er også velkommen til at ringe til os på tlf: 28 80 13 84 eller kontakte os på e-mail HER.

 

BOOK DIT DEEP DIVER KURSUS HER
Messenger