fbpx

Velkommen tilDykkerhulen

Loading...
 

 UDSALG – ALT SKAL VÆK. SPAR OP TIL 70%

Vi har efter 15 år valgt at lukke vores fysiske butik i Vejle! Det er dog stadigt muligt at tage dykkerkurser ved nogle af landets bedste instruktører og divemasters. Vores instruktører fortsætter nemlig individuelt i eget regi, med at tilbyde mange forskellige dykkerkurser via PADIs online e-learning system. Du kan læse mere om dykkerkurserne og booke dem ved instruktørerne her: https://www.dykkerhulen.dk/dykkerkurser/laer-at-dykke-med-dykkerhulen

Dykkerhulens grupperejser vil i fremtiden blive varetaget af Rejs og Dyk. Rejs og Dyk arbejder på at få deres nye hjemmeside klar, med spændende dykkerrejser for 2023. Følg med på deres hjemmeside www.rejsogdyk.dk

 

Det store udsalg starter d. 3. september og strækker sig frem til d. 17 september. Rabatterne stiger, så hvor lang tid tør du vente??:

Lørdag d. 3/ 9 kl. 10 til 13 med 20% rabat på ALT i butikken

Mandag d. 5/9 kl. 13 – 17 med 20% rabat på ALT i butikken

Lørdag d. 10/9 kl. 10 til 13 med 30% rabat på ALT i butikken

Mandag d. 12/9 kl. 13 – 17 med 30% rabat på ALT i butikken

Lørdag d. 17/9 kl. 10 til 15 med 40% til 70% rabat på ALT i butikken

Rabatterne gælder på alle lagerførte varer i butikken. Da butikken lukker er det ikke muligt at bytte eller returnere købte varer.
Butikken holder lukket frem til d. 3/9 indtil udsalget starter, da vi er på dykkerrejse frem til d. 29/8.

 

Butikken lukker lørdag d. 17/9. Alle kurser og rejser der er booket vil blive afholdt planmæssigt i oktober, november og december.

 

PADI Scuba diver Dykkerkursus

Dette kursus er for dig, som enten ikke har tid til at gennemføre hele PADI Open Water kurset, eller som foretrækker altid at dykke med en PADI professionel.

Forskellen mellem PADI Scuba Diver og PADI Open Water Diver ligger netop i dine muligheder efter kurset. En PADI Scuba Diver dykker altid med en PADI Professionel til en maximal dybde på 12 meter, hvor en PADI Open Water dykker med en buddy og max dybden er 18 meter. PADI Scuba diver er en del af en PADI Open Water og kan opgraderes senere.

For at blive certificeret skal du have gennemgået første del af PADI Open Water kurset :

Du skal have :

  • Læst kapitel 1, 2 og 3, og have udfyldt dertilhørende kundskabstest i Open Water Diver Manualen.
  • Gennemførst pooldyk 1, 2 og 3.
  • Gennemført havdyk 1 og 2.

Krav til dig:

  • Du skal kunne træde vande i 10 minutter (eller flyde)
  • Du skal kunne svømme 200 meter
  • Minimumsalder 10 år (mellem 10 og 14 år certificeres du som Junior Scuba Diver)
  • Du skal have egne, nye ubrugte, PADI Open Water materialer (inkluderet i kursusprisen)
  • Du skal udfylde PADI’s regler for sikker dykning

Ud over det skal du have et almindeligt godt helbred og være i fornuftig form. Før kursus opstart skal du udfylde en helbredserklæring. Kan du svare JA til et eller flere af spørgsmålene på side 1 af denne helbredserklæring, skal din læge godkende at du kan dykke. Dette skal ske før vi kan tage dig med i vandet.

Du kan downloade helbredserklæringe her:
PADI's helbredserklæring (dansk)
PADI's helbredserklæring (engelsk)

Du kan senere opgradere til PADI Open Water. Kontakt os gerne, hvis du er Scuba Diver og ønsker dette.

Hvad kan vi tilbyde

Undervisningen foregår i butikkens teorilokale i en hyggelig atmosfære, hvor der er tid til dine spørgsmål og lave de øvelser der skal laves i dit tempo - dette gælder også for øvelserne i poolen.

Vores skoleudstyr er det nyeste og bedste udstyr fra Aqua Lung. Inden kursusstart kommer du ned i butikken, og vi finder det udstyr du skal bruge under kurset. Så er du sikrer på, at have udstyr der passer dig under hele kurset.

Rabat på dykkerudstyr i forbindelse med dykkerkurset

For at få den optimale oplevelse ud af dit dykkerkursus anbefaler vi, at man anskaffer sig sit eget ABC udstyr (maske, finner og snorkel). Det er vigtigt at man har en maske der passer til ansigtet, så den lukker tæt og du ikke skal bøvle med vand i masken under dine dyk.

Dine egne finner er også en god ting, da det er vigtigt at have nogle finner der passer til dig både i størrelse og hårdhed. Vælger du at købe et ABC sæt inden eller under kurset, giver vi 15% rabat på udstyret. Ydermere giver vi 10% på ALT andet udstyr der købes. Ønsker du ikke at købe dit eget udstyr kan du låne det gratis af os under kurset.

Priser på kurset
Kursus med elevpakke, teoribog og certificering: 2995,-
 

Du er velkommen til at hent vores PADI Scuba Diver folder i butikken og få en snak med os om kurset og udstyr. Du er også velkommen til at ringe til os på tlf: 28 80 13 84 eller kontakte os på e-mail HER.

 

BOOK DIT SCUBA DIVER DIVER KURSUS HER
Messenger