PADI Sidemount Diver
Sidemount dykning vinder hastigt frem. Rigtig mange dykkere nyder den ændring i udstyrsopsætning og dermed mindre stress på kroppen i form af en tung tank på ryggen både før og under dykket, roen ved at have redundant (ekstra eller selvstændig) luft med ned i form af to tanke, og nemheden ved at tilgå disse under dit dyk.
PADI Sidemount Diver Specialekurset er kurset for dig, som vil tage din dykning fra den traditionelle form, hvor din tank sidder på ryggen, til en mere strømlinet dykning med lavere luftforbrug, og med mere sikkerhed. Måske er du som dykker klar til at dykke med dobbelttanke, men tanken om at bære dem på ryggen, og skulle kunne isolere dem i en nødsituation ved at række om til ryggen, er ikke noget som tiltaler dig, så er sidemount måske løsningen for dig.
I sidemount dykning bærer du dine tanke (og der er typisk to, dog kan du sidemount dykke med blot en tank) på hver side under dine arme. Du tager tanke af og på i vandet, og mindsker derved også den vægt betydeligt, som du bærer på land (du kan fx vælge at bære en tank af gangen ned til vandet). Sidemount er ikke kun utrolig behageligt og sikkert, men også praktisk hvis du har ryg, lænd eller ledproblemer, hvor det ofte meget tunge udstyr på land er besværende for dig. Sidemount dykning er utrolig populært, og der ses flere og flere dykkere, som gerne vil dykke længere, have mere luft både til dykket, men også i uheldssituationer, men ikke har lyst til eller fysisk bæreevne til dobbeltflasker på ryggen.
Kurset består af 1 teorilektion, 1 udstyrsopsætningslektion og 4 dyk i åbent vand. Kursusprisen inkluderer PADI Sidemountt Diver Speciale bog.
Hvad kan vi tilbyde
Sidemount Diver specialet foregår delvist som teori i butikkens teorilokale i en hyggelig atmosfære hvor der er tid til dine spørgsmål og gennemgang af kundskabstest i dit tempo. Derefter øves praktiske færdigheder, udstyrskonfigurering og opsætning og herefter praktiske øvelser på de 4 åbent vands dyk. Kurset løber over 2 dage – typisk en weekend, men kan tilpasses individuelt. Inden opstart af kurset skal kursusmaterialet være gennemlæst og kundskabstestene lavet.
Du skal have dit eget udstyr til dette kursus.
Forudsætninger for at starte på kurset
- Du skal være certificeret PADI Open Water Diver eller tilsvarende
- Du skal minimum være 15 år gammel
Rabat på dykkerudstyr i forbindelse med dykkerkurset
Når du tager et PADI speciality gennem Dykkerhulen giver vi altid 10% rabat på udstyr købt under kurset, så har du ikke allerede en dykkercomputer er det muligt at få en god computer til en god pris, som du kan lære at bruge under kurset.
Priser på kurset
Kursus med elevpakke, teoribog og certificering: 2199,-
Du er velkommen til at hente vores PADI Sidemount Diver Specialty folder i butikken og få en snak med os om kurset og udstyr. Du er også velkommen til at ringe til os på tlf: 28 80 13 84 eller kontakte os på e-mail HER.